Smartlog v. II » Frk - Thorendal » Tøseblogs som medie..
Opret egen blog | Næste blog »

Tøseblogs som medie..

6. apr 2006 15:34, Trine Thorendal

Øj det er svært at finde tid til specialet, når man konstant kastes ud i fede projekter. Et af dem er en bloggertøse aften den 12 maj..

Hentet fra min blog på Tidens kvinder..


Fedt fedt møde med Henriette. Vi har vilde planer for vores tøseaften - og måske nogen af dem lykkedes. Lige nu arbejdes der med pressemeddelelser, kontakter til oplægsholdere, materiale til sponsoraftaler, samt på at finde det helt rigtige sted for afholdelsen af arrangementet. Det bliver centralt i København et sted, og prislejet bliver på omkring 200 kr for maden. Drikkevare kan købes ved siden af.

Mange tøsebloggere blogger anderledes end mange af de mandlige. Det piner mig lidt at skulle putte køn i kasser - men det må siges at der er en tendens til, at flere kvinder end mænd blogger om deres dagligdag, deres følelser og deres kampe med det andet køn.

Tøsebloggen som medie er derfor forskellig fra andre blogs. Med det som udgangspunkt, er det tanken at temaet for denne aften bliver kvinden som medie. Ikke kun på weblogs, men også på tv, radio, det skrevne medie osv... Det handler bredt om eksistensberettigelse som tøsemedie..

Vi har interessante personer i kikkerten, der vil blive inviteret til at tage hul på snakken, og ikke mindst til at give deres bud på hvor det er vi er på vej hen - på hvilken måde udfordre tøseblogs andre medier, der langt hen af vejen omhandler de samme emner. Så snart de har sagt ja tak (og det gør de jo) vil vi naturligvis blogge om det.

Og jo mænd er også velkomne. MEN ikke sådan bare lige uden videre. Hvis du er en mand, og finder temaet interessant - ja så må du pænt kontakte en af de tilmeldte piger, og byde dig til som hendes date den aften. Denne aften foregår på kvindernes præmisser!!!

Andre kvinder med interesse i kvinder og medier, er selvsag også meget velkomne...

Tilmelding foregår her på wikien...eller via mail til mig eller Henriette...

Stay tuned for more info ;o)

Der er et lille bitte krav/ønske hvis du som blogger ønsker at deltage. Dette er et nonprofit foretagende - det eneste vi har at handle med i forhold til sponsorater og oplægsholdere er omtale. Så tilmelder du dig, ser vi MEGET gerne at du blogger om arrangementet, gerne både når du har tilmeldt dig - evt om hvorfor du har tilmeldt dig. Men vigtigst bagefter...


Kommentarer

  1. klaus
    6. apr 2006 17:41
    1

    jeg køber ikke påstanden om at kvinder overvejende skulle blogge fra hverdagen, men det er sikkert rigtigt, at de blogger om det, de tidligere talte om... en rundtur i smartlogs profiloversigt suppleret med dem jeg i forvejen kender til, indikerer, at kun lidt flere kvinder end mænd blogger fra privatsfæren...

    hvad jeg derimod finder ret interessant, er den kendsgerning, at næsten alle kvinderne er konsekvent anonyme, hvor der blandt mændene er en stigende tendens til at stå frem med navn og foto... jeg læser yderst sjældent hos anonyme bloggere (det kan jo, strengt taget, være hvad som helst), fordi jeg foretrækker fornemmelsen af at møde et 'virkeligt' menneske mellem linierne...

    ville det ikke være mere relevant at operere med 'generations- og/eller emne-bloggere'..? det forekommer mig at unge piger har én meget karakteristisk profil, de unge mænd glimrer ved deres fravær, mødrene blogger om deres børn, indretningsfetichisterne om deres sofapuder, de maniske samlere om deres seneste nyerhvervelser osv...

  2. Mie
    6. apr 2006 20:32
    2

    Jeg er enig med Klaus.... savner i dén grad en definition af en "tøseblogger". Hvis det "bare" er, at man er (ung!? - single?!) kvinde, der blogger om løst og fast fra dagligdagen, incl. problemer/oplevelser med det modsatte køn, så synes jeg, kategorien er noget tyndbenet?!!

    Hvem bestemmer, om man er tøseblogger eller ej? Hvad afgør det? Er der ligefrem tale om samlende karakteristika i skrivestil/emner osv.?

    Men måske det bliver bragt op til seminaret??

  3. Trine
    6. apr 2006 21:15
    3

    Det er ikke tale om en tung teoretisk definition her....Det handler mest af alt om kvinder der blogger - og ikke mindst breden i dette.

    Men det er så bestemt nogle af de ting vi gerne vil snakke om denne aften... Der for gudsskyld ikke må sammenlignes med et fagligt seminar. Det er en sjov, festlig og hyggelig aften der handler om kvinder og medier - helt åbent og bredt....for det er unægtelig bredt.

    For mig er en tøseblogger en der primært skriver om ikke faglige ting... ANdre vil mene at en tøseblogger er sådan en som mig/Sille...og andre faglige blogger kalder også sig selv tøseblogger.... Men Mie meld dig til, og lad os tage en snak om det...kunne være så hyggeligt.


    Klaus - påstanden er ikke at kvinder overvejende blogger om det 'private' - skriver at der er flere kvinder end mænd der gør det....thats all....
    Vil vil ikke operere med generationsbegreber - da det her primært handler om det kvindelige...og ikke om hvorlænge... For mig er Slagt en hellig ko en tøse blogger eksmepelvis...og hun er jo en af dem der har været med rigtig længe... SÅ det begreb giver ikke rigtig mening i denne sammenhæng vel...

  4. henriette weber andersen
    6. apr 2006 22:32
    4

    altså jeg syntes sgu at det er trælst at man ikke kan lave ting uden at skulle kategorisere det ned til mindste detalje.. jeg kan ikke lide at blive stereotyped... men nok om det..
    men altså, man kan jo forvente at få smidt feministisk vrøvl i hovedet når man laver arrangementer der omhandler kvinder... men dette er IKKE stereotyped og det er ikke kun for kvinder.. og tøsebloggere skal ikke kategoriseres, hvorfor skulle de dog det? der er vel også mandlige tøsebloggere derude ? så single og teenagere I think not - jeg selv er i forhold, mor, selvstændig og bruger blogs på et professionelt plan... og jeg tøseblogger engang imellem ... så tyndbenet.. nej.. men pudsig og morsom ja... kreativ og forundrende

  5. Mie
    6. apr 2006 23:00
    5

    @henriette: du skriver "jeg tøseblogger engang imellem" - og jeg spørger (i øvrigt lisså forundret og, synes jeg selv, kreativt indspørgende til seminarets tema), hvad <i>er</i> så tøsebloggeri?? Jeg ved det ikke - ser bare begrebet brugt i flæng i rigtig mange sammenhænge, og jeg undrer mig til stadighed over det!

    Feministisk vrøvl vil du nu nok få svært ved at hive ud af mig :o)

    @Sille: overvejer en tilmelding - just for the fun of it ;-)

  6. henriette weber andersen
    6. apr 2006 23:06
    6

    som Sille siger har vi defineret tøseblogging som hverdagsblogging.. det som alt for damerne vil kalde for "dagbog på internettet "... om det så er om katte, sex, kærester, forhold eller alt muligt andet.. så er det tøsebloggeri.. det er bare ikke fagligt og professionelt..
    skal jeg også definere "nørd "? eller hvad ?

  7. Morfar
    8. apr 2006 13:15
    7

    Jeg går ud fra at jeg naturligvis deltager, som en af landets førende tøsebloggere?

    Har jeg fat i den gale ende? Er det her kønsbestemt også??

  8. Sille
    8. apr 2006 13:30
    8

    Morfar - du har ret...du er en tøseblogger. Men du er også en mand....så ind i kampen og skriv til en af de tilmeldte piger, og tilbyd dig som hendes date....sorry, men sådan er reglerne :o)

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website