Spørgsmål til Sille/Kimpo debatten..
19. okt 2005 06:38, Trine Thorendal
Overskriften er udelukkende valgt for at få netop din opmærksomhed...hvis den bare hed; spørgsmål bla bla...ville denne post forsvinde i mængden....
Som sagt har jeg en faglig interesse i den omtalte debat. For nyankommende kan jeg henvise til Oschlag, der har samlet hele muletjavse i en post...
Jeg har nu nærlæst alt hvad der har været skrevet i den forbindelse, og står tilbage med en masse spørgsmål. Mest af alt, er det der slår mig, hvor gruelig galt man kan misforstå hinandens ord i kampens hede. Hvilket leder mig hen til en helt anden problematik, nemlig det at debattere online...men den vil jeg ikke tage op lige her.
Jeg har tænkt meget over nedenstående spørgsmål. Og jeg håber inderligt ikke, at nogen føler at de er rettet mod enkelt personer - for det er de bestemt ikke. Det er overordnede spørgsmål, der er sprunget ud af det læste - når der er læst bredt.
Spørgsmålene er som sådan ikke tænkt som et oplæg til debat - men det er ikke utænkeligt at det bliver det. Og det er også fint nok. Min tanke bag spørgsmålene, er dybest set at forstå mediet Blog - og spillereglerne her... håber nogen vil svare, da mine egne syn på sagen nok er farvet af en akademisk tilgang til argumentation, samt mit meget beskedne kendskab til blog kultur...
Hvad er grundforudsætningerne for at hæve en holdning eller en debat, til et principielt niveau?
Hvad er det der adskiller en principiel debat fra en debat om personlige holdninger?
Kan man argumentere principielt uden at foretage analogier, henvise til lignende debatter eller teori?
Hvornår kan erfaring hævdes at være et argument i sig selv?
19. okt 2005 08:58
Jeg kan med garanti ikke besvare dine spørgsmål på en måde du kan få glæde af. Men jeg vil gerne kommentere på dem alligevel.
Jeg synes lidt dine spørgsmål er svære at få hold på. Ad 2) Hvorfor kan en principiel debat ikke blive underbygget af personlige holdninger? Er det fordi det handler om almengyldige principper, som netop ikke er personlige. Eller er principper personlige? Det er som om det er implicit, at principper og personlig holdning er modsætninger. Er det altid sådan?
Ad 3) analogier, andre debatter, teori etc. er jo bare forskellige belæg (eller hjemler) i forhold til en eller anden given påstand man gerne vil bevise? Det gælder vel både i forhold til om debatten er principiel - eller ikke principiel. Eller hvordan?
Ad 4) Erfaring kan vel tjene som et belæg eller hjemmel for at bevise sin påstand. Så er det afgørende, om dem man vil overbevise er enige i erfaringen. Det er jo svært at argumentere imod
a: "Jeg har engang oplevet......"
b: "nej det har du ikke oplevet"
Et bedre modargument er nok, at man kan komme med en erfaring eller oplevelse der viser det modsatte. Men erfaring er da vidst gyldig som belæg?
19. okt 2005 16:22
Jeg skal da love for, at du får materiale til dit speciale :D
Jeg har lagt en kommentar til din kommentar ovre i 'Du er, hvad du tagger' :)
20. okt 2005 03:06
En personlig mening er jf. nudansk ordbog en hypotese, som er et foreløbigt grundlag for en påstand, hvorimod en teori er et fags videnskabelige system af læresætninger. Deraf må det kunne udledes, at for at noget kan være videnskabeligt, må det objektivt observerbart, jf. wikipedia.dk. Det vil sige, at videnskabelige argumenter må være beviselige objektive for at være gyldige. Derfor kan en hypotese/en personlig mening ikke ophæves til at være gyldig referenceramme, når der relateres til et fags læresætninger.
Praksis, på den anden side, defineres som det modsatte af teori, ergo kan praksis heller ikke defineres som gyldigt argument for et fags grundlæggende argumentation.
Et princip er en grundsætning for en holdning eller en handling. Et princip må derfor være af personlig karakter, da handling sker på baggrund deraf (På baggrund af hvad man har tilsluttet sig nogle principper er denne diskussion uvedkommende). Men det er netop blevet argumenteret ovenfor, at når noget er af personlig karakter, er det en hypotese, og at en hypotese ikke er teori. Så spørgsmålet er måske nærmere hvornår man kan sige at argumentere på et fags vegne og derved på et teoretisk gyldigt grundlag.
Det er ikke et krav for en hypotese at den er underbygget for at være gyldig underbygget mens en teori som er objektivt observerbart er grundlaget for en videnskab.
Så derfor til dit spørgsmål 1 og 2 (eller nærmere 2 og 1):
Et princip er personligt, så derfor kan en holdning eller debat som sådan ikke hæves til noget principielt – det er principielt. Spørgsmålet må derfor være: Hvornår hæves en holdning eller en debat til et teoretisk niveau. Svaret må ligge i min ovenstående argumentation. I øvrigt kan man ikke sidestille holdning og debat, da en holdning blot et udtryk noget subjektiv og en debat er en metode til udveksling af holdninger eller læresætninger.
Spørgsmål 3:
Min formodning må være, at principper typisk vil basere sig på erfaring, som iflg. Wikipedia kan defineres på tre måde; Episodiske, semantiske og procedurale erfaringer. Personlig erfaring udmøntes gerne i procedurale og episodiske erfaringer, som er tillærte færdigheder, vaner og holdningsmønstre og selvoplevede situationer, der er formidlet som erindringer. Så ja, man kan godt argumentere uden at foretage analogier, men et argument vil fremstå som uunderstøttet, da analogier ind imellem kan siges at være princippets teori.
Den semantiske erfaring dannes dog alligevel på baggrund af abstraktioner fra den daglige virkelighed, hvorfor en skelnen mellem de tre former for erfaring her i virkeligheden er unødvendig.
Hvis der argumenteres principielt på baggrund af teori er spørgsmålet, om der ikke er tale om en teoretisk diskussion?
Spørgsmål 4:
Erfaring er et argument, blot ikke et teoretisk gyldigt argument.