Speciale update..
19. dec 2005 06:39, Trine Thorendal
Nå så er det vist tid til en update på specialet. Det skal ikke være en hemmelighed at jeg har haft det underligt med mit speciale det sidste stykke tid. Alt mulig andet kom lige ind og forstyrrede. Jeg gik i stå. Blev mere eller mindre opgivende. Overvejede igen at finde en makker. Prøvede at lave en lang argumentation for, hvorfor mit speciale ikke behøvede at indeholde teori..hehe..og nej det holdt ikke.
Men tror jeg er ved at være på ret køl igen. Min indledning og metode ligger færdig. Optikken mere eller mindre - og teorien/kontekst afsnittet ligger i arbejdspapirform. Alt dette skal være færdigt inden den 20. januar, hvor jeg igen drager til det Sønderjyske for at snakke med de studerende og undervisere.
Tænker lidt på, at kontakte Trine-Maria Kristensen, da hun fra tid til anden går og roder med blogs og undervisning. Tænker, at jeg ville kunne bruge hendes tanker i en perspektivering. Samme tanker går i retningen af Carsten Jensen...men først vil jeg lige ha alt det andet på plads.
Jeg har i dag søgt mit første 'rigtige' job - det ville være lykke hvis det lige faldt på plads. Men nu må vi se. Jeg er ikke en oplagt kandidat - men heller ikke uden chancer tror jeg. Skulle det vilde ske, at jeg rent faktisk fik det her job, er det med start i marts...hvilket ville være et sundt pres at få på mig tror jeg. Håber at jeg bare kan lades lidt som om - og dermed tage presset på mig.
Jeg mangler en med en pisk dybest set.....!!!
Nede stående er min disposition for specialet. Ved ikke om den giver mening, men håber den giver lidt en ide om hvad det er jeg laver...
Disposition
Abstrakt
Indledning
- Begrundelse for afsnit: Afsnittet skal føre læseren ind i feltet jeg arbejder med. Jeg finder, at det umiddelbart virker godt, at gå direkte til casen som er CVU Sønderjylland. Endvidere er problemformuleringen en form for evaluerings problemformulering - hvorfor den bliver meget emperinær. Herefter præsenteres arbejdsspørgsmål el. teser. Kapitlet afsluttes med en gennem gang af specialets opbygning.
- præsentation af holdet, studerende, undervisere, og projektet.
- Problemformulering
- Begrebsafklaring - Forklaring af problemformulering
- Teser
- (Samtalerne mellem de studerende vil tage udgangs punkt i nogle af de historier der kommer frem på bloggen.)
- Kapitelgennemgang
- Huske - at skrive det eksplorative sigte ind
Optik
- Begrundelse for afsnit: Dette afsnit skal klargøre mit videnskabsteoretiske ståsted. Dette er af betydning for specialets gennemsigtighed, samt for at kunne forstå mit valg af teori og metode. Tolkninger og heraf følgende konklusioner er i kvalitativ forskning aldrig objektiv, og skal derfor forstås ud fra de grundpræmisser der stilles som udgangspunkt.
- Indledning
- struktur/aktør
- fænomenologi/konstruktivisme
- lidt hverdagsliv
- lidt fra evaluerings teksten
- lidt fra cypersociologi teksten
- Bolette Christensen
- opsamling
Metode
- Begrundelse for afsnit: Valg af metoder er rimelig afgørende for forståelsen af hele specialet. Derfor en længere gennemgang af disse. Ikke mindst fordi gør jeg brug af nye metoder der kræver en kritisk refleksion.
- Indledning
- Overordnet valg af kvalitative metoder
- Det kvalitative interview
- Spradleys etnografiske interview
- Transskription af interviews
- Deltagende observation
- Forskerens rolle i feltet
- Brug af bloggen
- Kritik og validering
- Analysestrategi
- opsamling
Kontekst
- Begrundelse for afsnit: Dette bliver mit teoriafsnit. Jeg finder at der primært er tre dimensioner der påvirker, understøtter og er medskabende til at den problemstilling jeg arbejder med er relevant. De tre kan og skal ikke ses uafhængigt af hinanden, da de er gensidigt påvirkelige.
- indledning
- samfundet - tendenser i tiden - Lars Qvortrup
- offtenlig/privat - evt Goffman, lidt Harbbarmas, tekster fra seminar.
- Web 2.0
- Consumers - producers
- Læring
- Wenger
- Andre fra 'hvor svært kan det være'
- Carsten Jensen
- Opsamling
Analyse
- Begrundelse for afsnit: Her vil selvsagt empiri og teori komme i spil i en diskussion. Jeg ved endnu ikke helt hvordan analysen skal bygges op - da det meget afhænger af den empiri jeg endnu ikke har. Første møde med CVU har dog lagt op til følgende umiddelbare spørgsmål. Jeg forestiller mig at det bliver en to trins analyse, hvor jeg først tager udsagn og observationer på et commoncense niveau - for herefter at reflektere over dem i et teoretisk perspektiv.
- Hvad betyder det, for de tanker der gøres inden der ligges arbejde op på bloggen, hos de studerende?
- Hvad betyder det for deres opfattelse af deres faglighed?
- Hvilken betydning har det for den studerende at deres arbejde offentliggøres?
- Hvad betyder bloggeriet for deres kendskab til og deres sociale ageren med medstuderende?
- Hvad betyder det for den interne faglighed, hele tiden af kunne se, hvad de andre laver?
Konklusion
- Begrundelse af afsnit: det giver vel lidt sig selv, at jeg i dette afsnit vil besvare min problemformulering - samt lave en opsamling på hele specialet.
- svare på problemformuleringen.
Perspektivering
- Begrundelse for afsnit: Når man arbejder eksplorativt, søger man i udgangspunktet ikke alene efter svar. Tilgangen ligger i højere grad op til at man bevæger sig ind i et nyt felt, og herfra reflektere over om videre forskning kan være givtigt. Som afslutning håber jeg på, at den undersøgelse jeg har lavet, vil fører til nye spørgsmål, der kunne være relevante for enten forskersamfundet, lærestaben eller brugere af blogs i forskellige henseender, at få undersøgt. Det er min hensigt, at jeg i dette afsnit vil tage mine konklusioner og få dem drejet ud af, i et større perspektiv - ikke mindst fordi selve casen og undersøgelsen er ret snæver..
- brug af blogs i undervisning fremover
- videre forskning
- evt spørgsmål og nye teser
Litteraturliste
Bilag

19. dec 2005 09:34
Må jeg foreslå, at du kikker på begrebet "Connectivism". I forbindelse med Web 2.0 er det mere interessant end fænomenologi og konstruktivisme...
- søg eksempelvis på "Connectivism" på Stephen Downes site: <a href="http://www.downes.ca" rel="nofollow">http://www.downes.ca</a>
21. dec 2005 03:06
Lis : Sidder og læser...det er super relevant!! Tak igen igen....