Som forberedelse til de forelæsninger jeg skal holde her de næste par uger, tænkte jeg, at jeg ville se mig lidt om i blogland for at få nogle historier, der ikke lignede alle dem man plejer at høre. Ikke at der er noget som helst galt i at trække på Arla historien - hvilket jeg da formentlig heller ikke komme uden om, men mere for at nuancerer billedet lidt.

Jeg har i dag haft en meget spændende samtale med en meget snakkende og meget blogbegejstret Kenneth Thordal, om hans brug af bloggen.

Ikke fordi jeg forud for samtalen havde bygget en masse forestillinger om hans tilgang til mediet, men at den var så præcis kom alligevel rimelig bag på mig.

Fra hjemmeside til blog.
Kenneth lavede sin første hjemmeside for ca. 5 år siden. På siden havde han også en gæstebog, der på nogen måde gav ham det han nu også får i bloggen. Nemlig feedback fra lyttere af hans musik.

Kenneth blev, længe før han fik blogge op at køre, opfordret til at lave en blog, delvist ud fra en argumentation om bloggens fremtrædende placering i søgninger. Men da opstarten havde mere omfangsrige konsekvenser i og med at den skulle integreres i en større løsning, der tog elementer fra den gamle hjemmeside med over, trak hele projektet lidt ud.

Det nemme format at arbejde i, er en klar fordel mener Kenneth Thordal. Man behøver ikke kunne alt det der HTML, det er bare at sætte sig ned og skrive og trykke send.

Bloggen er nu flyvende, og Kenneth har været kontinuerligt skrivende i de sidste ca. 4 måneder.

Strategi.
Der ligger et klart et forretningsmandsperspektiv bag bloggen. Der ligger også en masse andre perspektiver, men dem vender jeg lige tilbage til længere fremme.

Som en bevist strategi gør Kenneth Thordal flittigt brug af at skrive navne ind i teksten. Dette gør jo, at når der googles på vedkommendes navn, dukker thordal.com op i søgningen. Og det er jo smart :o)

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at manden ved hvad han har med at gøre her. I forlængelse af dette, har han flere gange overvejet at lave noget om på siden, rykke rundt osv. Men som han siger, alle ved i dag hvordan en blog er opbygget, og det gør det nemt for folk at navigere på sådan en, og farligt at lave en masse om. Hvilket i mine øjne da også ville være synd, da siden fungere rigtig godt, og er indbydende ikke mindst.

Tovejs....eller halvtresvejs kommunikation.
Pladebranchen har alle dage været dårlige til at tracke deres kunder, fortæller Kenneth. De ved så at sige ikke ret meget om hvem de er. Men via bloggen og via gæstebogen, efterlader de nu både navn og email. Vejen til kunden er blevet kortere og hurtigere. Den kommunikation der findes her, er kommunikation der selvfølgelig også kunne- og tidligere delvist blev - varetaget via email, men det nemme format gør det bare mere oplagt for lyttere at søge denne kontakt og kommunikation. Det er blevet super nemt at smide et hifive efter en god koncertoplevelse. Og dette giver et meget mere nuaceret billede af kundekredsen, lyttere og fans...og måske bare læsere af bloggen.

Omvendt er Kenneth Thordal også klar over at han med bloggen selvfølgelig gir lidt mere af sig selv til sine lyttere. De får indsigt i hans overvejelser og hans holdninger. Indholdsmæssigt handler indlæggene overvejende om musik, kultur og kulturpolitik. Og han er ikke bange for at give sine meninger til kende. I modsætning til andre musikere, holder hans sig dog til disse emner, da han ikke ser noget formål for ham i at skrive om mere private ting.

Muligheden for at ligge eksempelvis tre udgaver af et stykke musik ud til feedback fra læserne, er Kenneth bestemt ikke afvisende overfor. Han oplever kun at få positiv og konstruktiv feedback på det han skriver på bloggen. Der har tidligere været noget fnider i gæstebogen, men dette har han endnu ikke oplevet på bloggen.

Som jeg hørte Kenneth lå der bestemt også et refleksivt perspektiv bag det at blogge. I processen oplever han nemlig at skulle skærpe sin argumentation, sørge for korrekt stavning, korrekte henvisninger osv osv, som gør, at nogle måske løsere tanker pludselig bliver mere funderet og gennemtænkt. Som så igen virker positivt for ham i den eventuelle efterfølgende debat om posten.

Markedsføring
Bloggen er i bund og grund markedsføring, der bare har nogle positive bonuser oven i. 

Når man som kunstner laver et nyt album der skal sælges, føles det ofte som om man starter forfra hver gang. Med en blog har man en mere kontinuerlig kontakt med kunderne.

Slutter den meget blogbeviste kunstner af... Og det har manden jo ret i!

I går mødtes jeg med Henriette og Sabine fra CBS for at planlægge en forelæsning Henriette og jeg skal holde i fællesskab der.... 

Hvad er det lige der sker med alle de forelæsninger jeg pludselig skal holde. Meget spøjst - men naturligvis dejligt. Den største udfordring for mig ligger i dels at planlægge et oplæg der er interessant nok til at de studerende ikke falder i søvn, men i særdeleshed ligger den største udfordring i at stille sig op og faktisk forelæse for folk. Phyy den tanke gør mig sgu lidt nervøs. 

På CBS bliver fokuset for min del af oplægget primært weblogs som internt videndelingsværkstøj, hvorfor jeg kan bruge en del af mit speciale til denne forelæsning. Det er jo en rar fornemmelse, at ens speciale kan omsættes og måske gøre gavn for andre.

Denne følelse fik jeg så også fornøjelsen af da jeg kom hjem, og der lå en mail fra Lis der talte begejstret om mit speciale, som hun havde modtaget dagen forinden.

Jeg har endnu ikke fået karakter for det, og den er også aldeles ligegyldig. Dem specialet omhandler, er glade. Og det er præcis det produkt jeg skal ud og sælge nu. Analysere processer og løse opgaver for andre, med et resultat de kan bruge til noget. Så er det for mig ligegyldigt om en eller anden censor synes noget andet.

CVU- Sønderjylland ligger specialet omline på deres hjemmeside i nær fremtid...hvis der skulle være er sær sjæl der ønsker at forlyste sig i det...

God weekend..